5 Tracks med Mikkel Brask

DJ og pladesamler Mikkel Brask er en af landets store musikhoveder og vinylsamlere. Han er manden bag de lokalt legendariske ‘Boogie at the Opera’ aftener på Christiania og kendt for sine frygtløse, genrehoppende DJ-sets, der spænder fra syrerock og 80’er boogie til oldschool house og psykedelisk funk. En éner bag pladespillerne, hvilket både har givet ham et lokalt og internationalt følge, samt besøg på ansete radiostationer som hollandske Red Light Radio og engelske NTS Radio.

Mikkel havde en knap så avantgardistisk opdragelse i 90’ernes Hillerød – i hvert fald når man hører hans nuværende musikalske profil. En ungdom, hvor fredag aftener blev brugt til at rappe med på Jokeren og Blæs Bukkis rim eller til technoraves i det lokale nedlagte uddannelsescenter. Efter han flyttede til København i midten af 00’erne, opdagede Mikkel det fascinerende ved at mixe vinyler sammen, hvilket, i ledtog med et succesfuldt nytårs DJ-set, for alvor kickstartede passionen for vinylerne. En passion, der over de sidste 10 år, har gjort Mikkel til en unik, lokalt og internationalt respekteret pladesamler og -vender. I en musikkultur, hvor internationalt anerkendte DJs tit har produktioner og pladeselskaber i ryggen er Mikkel Brasks baggrund specielt iøjnefaldende. For han er en af få DJs, der flyves over landegrænser, udelukkende fordi han er en hamrende talentfuld DJ. Vi tog en snak med ham om 5 tracks, der på hver sin måde står hans hjerte nært.

Strøm: Da vinylmanien hev fat i dig i midten af 00’erne, flyttede du også til København. Du nævnte for os, at Köln-lyden var ”rigtig hot”, og at du var fast danser til den 00’er berømte klub Nadsats onsdagsfester. Hvilken plade fra den periode spiller du stadig?

Mikkel: Jeg har stadig lidt udgivelser fra dengang, som jeg sjovt nok også købte i Nadsat, der fungerede som pladebutik om dagen og natklub om natten. Derinde fik jeg brugt en pæn del af min SU. Nummeret jeg har valgt, er fra duoen Closer Musik bestående af Chilenske Mathias Aguayo og Tyske Dirk Leyers – og den her plade kan altid spilles. Om det er først på aftenen, peak-time eller som sidste nummer. Det er stadig relevant ligesom alle Mathias Aguayos’s produktioner fra Kompakts storhedstid. Jeg hørte for nyligt et liveoptaget DJ-set med Beatiful Swimmers, som åbnede med netop ‘Maria’, men spillet i halv tempo på 33 RPM og +8% pitch, hvilket bragte en ny og frisk dimension til nummeret. To for éns pris!

“Jeg har stadig lidt udgivelser fra dengang, som jeg sjovt nok også købte i Nadsat, der fungerede som pladebutik om dagen og natklub om natten. Derinde fik jeg brugt en pæn del af min SU.“

Strøm: Med en kærlighed for vinyl følger nørderiet som regel med. ”Det handler om at have det rigtige tryk i den bedste stand”, som du selv siger. Derfor ligger handel og bytte med sjældne fund lige til højrebenet, så man kan få fat på de rigtige kopier. Hvilken byttehandel har gjort dig gladest?

Mikkel: Ligesom de fleste andre, der har et tenderende usundt forhold til at samle plader, så har jeg lavet mange dårlige og forhåbentligt ligeså mange gode byttehandler. Man skal nok bare forestille sig, at det hele i sidste ende udligner sig selv på én eller anden måde. Frisk i min hukommelse er denne 7” tommer single fra Grækenland anno 1983 fra kunstneren Vanakos, som jeg ellers intet kender til. Det mærkværdige ved denne plade er, at den ved første lyt kan minde om et afrikansk boogie track. Denne byttede jeg med parisiske Raphael Top-Secret, der netop har spillet i København.

Strøm: Af de få mixtapes og radioshows, du står bag eller har medvirket i, står det klart, at du har et stort kendskab og en særlig kærlighed til dansk musik. I dit ’Liner Notes’ mix for Red Light Radio spiller du udelukkende dansk musik, og du har endda inkluderet lange, detaljerede beskrivelser og informationer om alle de 13 numre, der er med. Hvilken plade gav dig mod på at grave igennem den danske musikhistorie?

Mikkel: Det kan være svært at pege på ét enkelt nummer, som vakte interesse for dansk musik. Det mix, jeg lavede til Red Light Radio, var egentligt ikke tænkt som, at det udelukkende skulle bestå af danske udgivelser. Det var nok mere en tanke omkring, at det var, hvad jeg ligesom kunne bidrage med. Der har altid været en mindre kreds af nørder, som har været gode til at belyse og finde de sjove numre på mere eller mindre ukendte og obskure danske plader (big up til JG, Pac, HH-Kaster, Nixxon, Storm & Disco Dick). Det varierer fra plader, der udkom under den ”gyldne periode” i dansk jazz, ukendte 80’er synthpop plader, hvor forsangeren synger på engelsk med en håbløs accent til 90’er technoplader indspillet på Amager og udgivet i et minimalt oplag. Nu er jeg jo akkurat over 30 år, så jeg kan med god samvittighed påpege denne sjældne jazzudgivelse fra 1963. Den er optaget på legendariske Montmarte i Indre By og kan stadig findes til spotpris på dit lokale loppemarked. Jeg ved det – jeg har selv set det på Instagram.

“Der har altid været en mindre kreds af nørder, som har været gode til at belyse og finde de sjove numre på mere eller mindre ukendte og obskure danske plader (big up til JG, Pac, HH-Kaster, Nixxon, Storm & Disco Dick).“

Strøm: Størstedelen af dine spillejobs, om det er på Jolene Bar, Love Hangover, Søndagsvenner eller dine egne fester på Operaen, er klubjobs, hvor den knap så dansevenlige del af din samling sjældent vises frem. Hvilket nummer får dig til altid ned i gear, når du sidder med familien derhjemme dagen efter et gig?

Mikkel: Ja, byen flyder ikke ligefrem over med spillejobs, hvor man kan gøre sig i mere eksperimenterende og anderledes musik. Måske endda for et publikum, som ikke nødvendigvis skal drikke mange genstande over en længere periode. Det kunne måske være en ide for nogen? Jeg kan i hvert fald advokere for nyåbnede Copenhagen Contemporary, som i forbindelse med kommende udstillinger også har dj’s fra ind- og udland, hvor fokus som udgangspunkt er mere på søndags- end fredagsmusik. Det var en afstikker, men jeg vil da anbefale at lytte til det her perfekte nummer fra i år. Med eller uden familie og eventuelt imens man laver mad. Ellers hvis man gør som mig, vasker op.

Strøm: Du er om noget kendt for en indgående viden og samling indenfor sjælden, ukendt og obskur musik af alle afarter, men har vi ikke alle en indre poptøs gemt i os? Hvad er din største guilty pleasure at spille for et fyldt dansegulv?

Mikkel: Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg som ung i Hillerød ikke ligefrem stod med snuden dybt begravet i bibliotekets sektion af avantgardistisk musik. Tværtimod. MTV blandet med tvivlsom lokalradio og Fonas Top 50 mest solgte albums fyldte mest i min musikalske bevidsthed. Dette store hit med Fleetwood Mac fra ’Tango in the Night’ LP’en, som i øvrigt er alle tiders bedste popalbum, er nærliggende at vælge for mig. Musik som folk kan synge med på og spille luftguitar til burde virke på 99 ud af 100 dansegulve.