5 Tracks med Uffe

Producer og DJ Uffe er aktuel med sit andet album på danske Tartelet Records. Pladen, der hedder ’NO!’, emmer af overraskende percussionbaseret polyrytmik, masser af jazz-inspirationer tilsat Uffes egen vokal. Et nytænkende take på moderne house, der vidner om en omfattende musikalsk referenceramme.

Uffe er født i Odense, men bor nu på Nørrebro, hvorfra hans outputs har begejstret folk som den indflydelsesrige engelske BBC-vært Gilles Peterson. Hans lyd bevæger sig et sted i grænselandet mellem 4/4 baseret dansegulvsmusik og mere eksperimenterende afarter af den elektroniske genre. En umiddelbart utilfredsstillende genredefinition, men en ting er i hvert fald helt sikkert: Uffe lyder som Uffe. Vi tog en snak med ham om 5 tracks, der på hver sin måde har gjort indtryk på ham.

Strøm: Med alt respekt er din barndomsby Odense ikke på Danmarkskortet som den største eksportør af musikalske succeser. Hvilket track husker du fra din ungdom i det fynske?

Uffe: Ja, det har I sgu nok ret i. Nå, men…. der er en masse sange, som er tilknyttet bestemte tidspunkter, mens jeg voksede op i Odense. Men jeg kom til at tænke på det her lidt tidligere i dag. Når man er teenager i Odense, havner man unægtelig en gang imellem til fester med en flok rigtige døllehoveder, man ikke kender. Det gør man sgu egentlig nok de fleste steder, men i Odense husker jeg, at det ofte skete. På et tidspunkt hang jeg meget i en vennegruppe med nogle rigtige indie-folk, der alle var vilde med de der ting, som nu lige var oppe i tiden dengang. Arctic Mokeys, Libertines, The Strokes osv. Jeg var aldrig rigtig vild med musikken, men de var sgu sjove at hænge ud med. En eller anden aften var vi så endt til en af de her fester hos en ven af en ven af en ven, hvor der sad en masse scootertyper i den sorte lædersofa og drak Smirnoff Ice. Ligesom vi gjorde, kiggede de også en anelse mistroisk over på den anden side af glasbordet. Dem med Evisu bukser og os med Cheap Monday bukser på. På et tidspunkt satte en af mine venner dette Trentemøller remix på, som vi havde vildt optur over. Det var lige akkurat kommet ud, og som alle nok husker, eksploderede det fuldstændig. Scooterdrengene synes selvfølgelig, ligesom vi gjorde, at det var mega fedt. En af dem kiggede på os og spurgte, nærmest råbte fuldstændig forvirret, ”hvorfor fanden KAN I lide det der?!”

“Når man er teenager i Odense, havner man unægtelig en gang imellem til fester med en flok rigtige døllehoveder, man ikke kender.”

Strøm: På dit nye album ’NO!’ kan man høre, at jazzgenren fascinerer og inspirerer dig. Kaskader af både jazz-samples og mere eller mindre subtile referencer til genren figurerer på næsten alle numre. Hvilket jazz-track har inspireret dig?

Uffe: I den periode kom der simpelthen så meget musik ud så hurtigt. Meget af det var jo mere eller mindre bare stiløvelser inden for en eller anden lyd. Og min egen plade er på mange måder jo det samme. Alt blev ligesom bare spist helt ukritisk, fordi den der lyd var hip på det tidspunkt, og selvom der sjældent var noget nyt på mange af udgivelserne, købte eller hørte man dem stadig. Altså, dette er jo noget som sker i elektronisk musik konstant og noget, som i allerhøjeste grad sker lige nu. Jeg kan nærmest ikke tænke på noget tættere på fashion end elektronisk musik. Jeg ved i hvert fald, at fra de der wonky/bass/hiphop-dage dengang husker jeg i virkeligheden meget lidt, hvis ikke jeg skal over i pladereolen og bladre. Ting jeg stadig lytter til, og som stadig er på jævnlig rotation hjemme i køkkenet, er folk som Dimlite, Flying Lotus, Lukid. Enkelte dubstep/post-dubstep ting også. Dette album, som vist nok er debutalbummet fra Luke Blair aka Lukid, er en personlig klassiker. Jeg hører den ofte.

“Jeg kan nærmest ikke tænke på noget tættere på fashion end elektronisk musik.”

Jeg har lært meget af det at konsumere musik fra lige præcis den periode, og det er at prøve ikke at lade mig influere for meget af de tendenser, som sker lige nu. Det er hamrende svært – men det kan jo så bare være med til, ligesom med mig, at man står tilbage med hundreder af 12”’ere, man nærmest ikke aner, hvad har betydet for en, fordi noget lige var moderne. Det tror jeg gerne, jeg vil prøve at undgå.

Strøm: Jeg ved, at vinylplader er dit foretrukne medie, og du har en stor kærlighed for at grave plader. Det er heller ingen hemmelighed, at ældre sjældne plader kan være en bekostelig affære. Hvilket track ville du ønske, du havde råd til at købe på vinyl?

Uffe: Jeg har været ret heldig med at mange af de ting, som virkelig stod højt på min wantlist på Discogs, for nyligt er blevet genudgivet. Rigtigt mange endda. Altså jeg har lige købt et genoptryk af Pharoah Sanders album ‘Pharoah’. Som bootleg dog, men den stod virkelig højt listen over plader, jeg aldrig får råd til. Ellers så kunne jeg da tænke mig det her lille disco jam på vinyl.

Strøm: Hvor du tidligere har fokuseret på dine live-sets, er du i de senere år begyndt at spille mere og mere som DJ og blandt startet din egen klubaften kaldet Nos Classics. Hvilket track nyder du allermest at spille for et dansegulv?

Uffe: Shout out til JOLENE og NOS CLASSICS!