Athletic Progression

Trioens rødder i jazz og hip hop skinner tydeligt igennem og bidrager til mange svingende hofter og nikkende nakker. Den aarhusianske trio er tydeligt influeret af navne som Herbie Hancock og Flying Lotus, og kanaliserer denne inspiration ud i en dansk sjældenhed af grooves og soulfyldte universer. Velspillende er en underdrivelse, når man beskriver Athletic Progression, og deres evne til at forene det nysgerrige, det unikke og det stramme groove gør dem til noget helt specielt.