Derrick Carter

Derrick Carter er en af nøglepersonerne i den bølge af housemusik, der startede i slut 80’erne og regerede op igennem 90’erne i The Windy City. Med innovative produktioner, solide tekniske evner og en karakteristisk ubesværet attitude, har hans hans indflydelse infiltreret sig i helt ind i klubmusikkens centrum. Derrick Carter startede allerede med at DJ’e, da han var ni, hvor med hård hånd styrede pulten til familiesammenkomster. Carter var interesseret i musik fra en ung alder, og i hans teenageår blev han for alvor suget ind i Chicagos housescene. For at tjene til dagen og vejen, arbejdede han i pladebutikker som den legendariske Gramaphone i Chicago og jagtede derudover den ene DJ-oplevelse efter den næste. Det gav ham senere muligheden for at få regulære DJ-jobs på berømte klubber som Shelter, Foxy’s og Smart Bar i Chicago, hvor han har delt pult med legender som Frankie Knuckles og Larry Heard.
Derrick’s sets er rodfæstede i housemusikken, men han formår ubesværet at inkorporere old-school disco, soul, jazz, og generelt hvad end der fanger hans interesse i at flytte dansegulvet. Carter nægter at acceptere de konventionelle rammer og vælger i stedet at gøre sin fuldkommen egen ting. Han er uden tvivl en af de største undergrundspionerene og et ikon blandt house-aficionados.