Gejser

Den nye generation af pladegravere med kærlighed for boogie, soul, funk og house. Med en gennemsnitsalder yngre end vinylerne de spiller, har femkløveren Mikkel Okine, Thorbjørn Ulvskov, Andreas Hayden, August Busch og Mikkel Nejrup under ‘Gejser’ festerne på Jolene, sat sit tydelige præg på dansegulvene i København. Hver især udstråler de uhæmmet kærlighed for musikken, når de væver alt fra skør brazilfunk til afro jazz over i 90’er house. De kan opleves på Jolene inden Tama Sumo og Lakuti.