Goss

Goss er en af ledestjernerne på den nye danske future-pop scene.
Med debutsinglen “I Want To Know?????” brød Goss igennem i 2016, og gik blandt andet nummer 1 på Hype Machine, ligesom flere store internationale medier kun havde roser til overs for det elektroniske pop-univers som produceren og sangskriveren befinder sig i. I 2017 udgav han EP’en Healthcare, som blandt andet blev beskrevet af Dummy Mag som “an exhibition in perfectly crafted songs about love and identity”. Komplekse produktioner og soulfyldte vokaler fylder universet og fylder meget for Goss og resten af den danske bølge af nye og meget interessante pop-navne som School of X og Vera.
Goss er beskrevet som “a cross between Mura Masa’s arena-ready dance and the less introverted mysterious Jai Paul cuts”. En beskrivelse der rammer ganske perfekt.