Khalil – H20P

Nikolaj Vonsild, frontmand og sanger i både When Saints Go Machine og Cancer, er med sin sviende og engleblide falset en af de mest genkendelige stemmer på den danske musikscene. Med trioen Khalil – H20P præsenterer han sin mest kompromisløse vision til dato. Udover Vonsild består de af Simon Formann – kendt fra Yen Towers og Lower – og Villads Klint aka Minais B, og sammen byder Khalil – H20P på bidende autotunevokaler og en naturkraft af eksperimentelle synthbølger. Debutpladen The Water We Drink udkom på pladeselskabet posh isolation august sidste år.