Larry Heard (US)

Houselegenden Larry Heard var en af hovedskikkelserne bag udbredelsen af housemusikken fra Chicago i 1980’erne – både i den indflydelsesrige gruppe Fingers, Inc. og som soloartist under forskellige aliaser, med Mr. Fingers som et af de mest kendte. Smooth produktioner med lange instrumentale passager og sjælfulde vokalarrangementer er kendetegnende for hans stil, og for elskere af elektronisk musik i almindelighed og housemusikken i særdeleshed er koncerten et absolut must. Det er ikke hvert år at en så stor legende i den elektroniske musik gæster Danmark.