Mama Snake

DJ- og labelejer Sara Svanholm, kendt under DJ-aliaset Mama Snake, er i den grad kompetent ud i den elektroniske musikundergrunds verden. Mama Snakes forkærlighed for melodiske, varme, tempofyldte tunes har sikret hende en stabil skare af følgere i den elektroniske musiks verden. Hendes no bullshit tilgang til DJing har ført hende til klubber verden over som Berghain (Berlin, DE), De School (Amsterdam, NL), Corsica Studios (London, UK) og Contact (Tokyo, JP) bare for at nævne nogle få samt en hel del velrenommerede festivaler ligeledes over hele kloden.