Sekuoia

Mellem drømmende lydflader, atmosfæriske rytmer og mere kluborienterede lyde til de mørke timer af døgnet, skaber den 23-årige danske producer Sekuoia alias Patrick Bech-Madsen, elektronisk musik med en varm og organisk sensibilitet. Efter en række af anmelderroste EP’er og udgivelsen af hans debut album ved navnet ‘flac’ i 2016 er Sekuoia på vej til et internationalt gennembrud. Efter udgivelsen af flac har Sekuoia turneret i Europa blandt andet med et udsolgt headlinershow i London, opvarmningstjanser for WhoMadeWho og MØ, og han har sågar spillet på store festivaler som Roskilde Festival, Eurosonic, Reeperbahn Festival, by:Larm og Iceland Airwaves og opbygget sig et solidt ry som et af de fineste live-acts i Skandinavien.