Strøm Artist Talk – DāM-FunK

Dato

09.08.2018

Tidsrum

18.00-19.30

Sted

Strøm Lab - Slagterhusgade 1

Artister

Damon ‘DāM-FunK’ Riddick er indbegrebet af funk. Lige siden han debuterede med singlen Burgundy City hos det legendariske L.A.-baserede label Stones Throw i 2008, har han været en af genrens mest lidenskabelige missionærer, og gennem sine ugentlige klubaftener Funkmosphere har han været vigtig for at udvikle genren. Denne aften får man en unik mulighed for at hører en times talk med DāM-FunK modereret af Fergus Murphy, tidligere Red Bull Music Academy. Talken kommer omkring hvordan DāM-FunK kom i gang med musikken, hvor han fandt sin indledende inspiration og hvordan han sprang ud i funken for alvor. Vi kommer også omkring Riddicks arbejde som radiovært, producer og pladeselskabsejer og runder af med en snak om funkens fremtid. Til slut vil der være mulighed for, at publikum kan stille spørgsmål til DāM-FunK.

Moderator: Fergus Murphy


Strøm Knowledge

Strøm Knowledge er der, hvor du kan lære om alt fra 3D mapping til opbygning af lydsystemer, der, hvor du kan møde nogle af de aktuelle Strøm-artister og der, hvor du kan lytte til og diskutere med personer på og omkring den elektroniske musikscene  i Danmark. Strøm Knowledge er kort sagt der, hvor du kan blive klogere og der, hvor du kan hjælpe andre med at blive det. Strøm Knowledge foregår året rundt.

Strøm Artist Talks: Til Strøm Artist Talks kan du møde aktuelle Strøm-kunstnere fra ind- og udland, som fortæller historier eller deler ud af deres viden.

Strøm Talks: Til Strøm Talks sættes relevante emner på dagsordenen, gennem paneldebatter og talks.

Strøm Workshops: Til Strøm Workshops kan du lære omkring en af de mange elementer, der findes omkring musik. Det kan være alt fra scenedesign, over modular-synthesizers og til fondsansøgninger.