Strøm Live x Posh Isolation: CTM & KhalilH2OP

Dato

11.08.2018

Tidsrum

19.00-22.00

Sted

KPH Volume

Facebook event

Event på Facebook

Billet

Køb billet

Artister

Dobbeltkoncert med to af af de mest interessante danske artister i spændingsfeltet mellem pop og experimental – begge præsenteret af Strøm og Posh Isolation.
Posh Isolation er et af de mest toneangivende pladeselskaber på den danske elektroniske musikscene. Deres ypperlige kvalitet og DIY-attitude har gjort dem til et af klodens mest respekterede experimental labels.

CTM
CTM er en forkortelse for Cæcilie Trier Musik. Cæcilie Trier er kendt som ankerkvinde i Chimes & Bells og som cellist i Choir Of Young Believers. CTM er hendes soloprojekt, som hun startede i 2012. Cæcilie er klassisk oplært cellist fra det kongelige danske musikkonservatorium, og bevæger sig med CTM primært i områderne pop, experimental og New Music.

Khalil – H2OP
Nikolaj Vonsild, frontmand og sanger i både When Saints Go Machine og Cancer, er med sin sviende og engleblide falset, en af de mest genkendelige stemmer på den danske musikscene. Med trioen KhalilH2OP præsenterer han sin mest kompromisløse vision til dato. Udover Vonsild består trioen af Simon Formann – kendt fra Yen Towers og Lower – og Villads Klint aka Minais B, og sammen byder KhalilH2OP på bidende autotunevokaler og en naturkraft af eksperimentelle synthbølger.

Posh Isolation:
Dobbeltkoncerten præsenteres i samarbejde med det stilsikre og kompromisløse københavnerlabel Posh Isolation. Igennem de sidste ni år har Loke Rahbek og Christian Stadsgaard markeret Posh Isolation som et internationalt anerkendt undergrundslabel, og været med til at sætte København på verdenskortet med deres udgivelser. Rahbek og Stadsgaard vil også selv spille plade i før og mellem koncerterne.