Strøm & Møstings Hus: August Rosenbaum

Dato

13.10.2017

Tidsrum

21:00-23:00

Sted

Møstings Hus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg

Facebook event

Event på Facebook

Billet

Køb billet

Til Kulturnatten 2017 præsenterer Strøm, i samarbejde med Møstings Hus/Frederiksbergmuseerne, to intimkoncerter med den anmelderroste, albumaktuelle pianist og komponist August Rosenbaum.

Music director for Quadron, arrangør for MØ og pianist for Rhye. Navnet August Rosenbaum er formentlig endnu ukendt for de fleste, men den danske pianist og komponist har været en del af nogle af de største succeser på den danske musikscene i de seneste år. 2017 er året, hvor August træder i front og udgiver sit nye soloprojekt via Tambourhinoceros. Albummet, der er produceret af Robin Hannibal, hedder “Vista” og udkommer 24 november.

Møstings Hus kan beskrives som en nyklassicistisk perle. Den gamle lystgård blev opført i 1800, og grænser lige op til indgangen til Frederiksberg Have. Koncerterne vil blive afholdt på førstesalen, i én af villaens stemningsfulde stuer. Der vil ikke være nogle stolerækker, så tag gerne tæpper/puder med.

Aftenens to intimkoncerter kan opleves henholdsvis klokken 21:00 og klokken 22:15.

Kort sagt: Under lysekronen; August i midten med flygel og synthesizer; alle sidder rundt om på gulvet; ingen stolerækker.

Dato: Fredag d. 13 Oktober
Tid: 21:00 & 22:15
Sted: Møstings Hus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg
Entré: Kulturpas

For at få adgang til dette arrangement behøver du et kulturpas.
Der er meget begrænset entré, så kom i god tid.