Strøm & Politikens Poptillægs Bio

Dato

02.08.2017

Tidsrum

18:00-22:00

Sted

Bispeengbuen

Facebook event

Event på Facebook

I samarbejde med Politikens Poptillæg viser Strøm fire film, der hver og en har en berøringsflade med den elektroniske musikkultur. Filmene vises under den monumentale Bispeengbue på Frederiksberg. Tematikker fra nogle af filmene udrulles gennem flere paneldebatter i løbet af ugen, ligesom DJs vil underholde før filmvisningerne. Det er selvfølgelig gratis at deltage alle dage.

Program

Onsdag d. 2. august – 24 Hour Party People
18:00-20:00 DJ Gul

20:00: ’24 Hour Party People’
Den engelske by Manchester rummede i 70’erne, 80’erne og 90’erne en unik musikalsk talentmasse, der affødte bands som New Order, Joy Division og Happy Mondays. ’24 Hour Party People’ blander rigtige begivenheder, rygter og vandrerhistorier i sin skildring af byens lige dele fantastiske og vanvittige musikalske miljø.
http://www.imdb.com/title/tt0274309/

Torsdag d. 3. august – Save The Last Dance
18:00-19:00 DJ Nanna Balslev

19:00-20:00 Paneldebat
Panelet, bestående af kultur og modeekspert Moussa Theo Mchangama Jonsson, radiovært Frederik Dirks Gottlieb og tidligere politiker fra Enhedslisten Rosa Lund, diskuterer “Save The Last Dances” måde at adressere race, kultur, socialrealisme og kærlighed.

20:00 ‘Save The Last Dance’
Det MTV-producerede ‘coming of age’-drama ‘Save The Last Dance’ er måske millennial-generations svar på Dirty Dancing. Julia Stiles og Sean Patrick Thomas inviterer os dansende ind i de sociale og personlige skel i den undervurderede filmklassiker.
http://www.imdb.com/title/tt0206275/

Fredag d. 4. august – Paris is Burning
18:00-19:00 DJ Lucia Odoom

19:00 – 20:00 Paneldebat
Før filmen diskuterer panelet ‘Paris Is Burnings’ eftermæle og de virkelige, karismatiske skikkelser, filmen skildrer. Dokumentaren er blevet kritiseret for at udnytte de medvirkende, ligesom Madonna har mødt kritik for at have nasset på ball culture scenen i sin ’Vogue’ musikvideo.

20:00 Paris Is Burning
Jenny Livingstons dokumentarfilm Paris Is Burning fra 1990 er en populærkulturens mest ikoniske film. Den inviterer ind i den spektakulære ball culture scene i 80’ernes og 90’ernes New York.
http://www.imdb.com/title/tt0100332/

Lørdag d. 5. august – Trainspotting
18:00-20:00 DJ Beastie Respond

20:00 Trainspotting
Trainsspotting giver et unikt indblik i 90’ernes underverden i den skotske by Edinburgh. Dybt heroin-afhængig skildres Mark Rentons op- og nedture i en vigtig passage i hans unge liv.
http://www.imdb.com/title/tt0117951/