Strøm Workshop – Dansk Modular

Dato

11.08.2018

Tidsrum

10.00-14.00

Sted

Strøm Lab - Slagterhusgade 1

Hvad enten du er helt ny i brugen af modularsystemer eller du allerede har været i gang i et stykke tid vil denne workshop helt sikkert kunne lære dig noget. Der gives en introduktion til opsætning og brug af modular systemer, der vil være demonstrationer og live-sets, der viser forskellige måde at bruge modular systemer på  – og til sidst gennemføres en »patch-from-scratch«-session, der vil munde ud i en 10-20 minutters koncert. Denne indspilles til brug senere i vinylworkshoppen Live Vinylcut w/ Justin Montgomery.


Strøm Knowledge

Strøm Knowledge er der, hvor du kan lære om alt fra 3D mapping til opbygning af lydsystemer, der, hvor du kan møde nogle af de aktuelle Strøm-artister og der, hvor du kan lytte til og diskutere med personer på og omkring den elektroniske musikscene  i Danmark. Strøm Knowledge er kort sagt der, hvor du kan blive klogere og der, hvor du kan hjælpe andre med at blive det. Strøm Knowledge foregår året rundt.

Strøm Artist Talks: Til Strøm Artist Talks kan du møde aktuelle Strøm-kunstnere fra ind- og udland, som fortæller historier eller deler ud af deres viden.

Strøm Talks: Til Strøm Talks sættes relevante emner på dagsordenen, gennem paneldebatter og talks.

Strøm Workshops: Til Strøm Workshops kan du lære omkring en af de mange elementer, der findes omkring musik. Det kan være alt fra scenedesign, over modular-synthesizers og til fondsansøgninger.