Workshop og Release: Jesper Ranum – The Infinity Work

Dato

13.09.2018

Tidsrum

17:00-19:00

Sted

Ranum Studio Copenhagen - Lykkesholms Alle 25, 1902 Frederiksberg

Facebook event

Event på Facebook

Jesper Ranum har i 40 år været aktiv indenfor dansk musik – ikke mindst den elektroniske. Dette fejrer han ved at lancere over 40 albums med uudgivet elektronisk musik i samarbejde med Strøm.

Til The Infinity Work vil Jesper Ranum byder indenfor i sit overdrevede studie på Frederiksberg fyldt med sjældne modularsynthesizer og keyboards og ikke mindst mere end 40 nye albums med 600 numre og 50 timers uudgivet materiale i et spænd fra slut-70erne til i dag. Ranum vil spille koncert med specialværket »Crowd Sorcery«. Et koncept, hvor hans futuristiske og selvudviklede auto-komponerende algoritmer vil inkorporere og metaformere lyde og loops fra alle jer, der har lyst til at deltage. Derefter vil du få et unikt indblik i Ranums kunstneriske virke med hans musikalske, filosofiske og teknologiske tilgang at lave elektronisk musik.

Komponist, producer og dansk synthesizer-pioner, Jesper Ranum har i sin 40 år lange karriere båret mange hatte.

Ranum har – som producer, komponist, musiker, sanger og arrangør – produceret og medvirket på en bred vifte af udgivelser i et spænd over nær sagt alle genrer med for eksempel Sort Sol (Official Site)Peter Bastians væg, Fuzzy, Flemming Bamse JørgensenBent Fabricius-BjerreLars H.U.G.Michael FalchHanne Boel og Rockers By Choice [Den Officielle]. Derudover har han skabt ikoniske temaer, soundscapes og musikalske identiteter til hundredevis af tv-programmer (blandt andet Lykkehjulet!), dokumentarer, reklamefilm og events. Det er dog især den elektroniske musik som Ranum har den dybe kærlighed til, hvilket han til The Infinity Work vil demonstrere.

For at deltage i publikumskollaborationsværket »Crowd Sorcery«, skal du sende et musikstykke til crowd@ranum.dk senest mandag d. 10 september. Stykket skal leve op til følgende krav:
Toneart: D#min
BPM: 124 (Swing max. 53%)
Filer skal bounces fra nærmeste hele takt (fil starter på 1-slaget, selvom lyden starter senere)
Format: WAV – Min. 16 bit / 44 kHz (og gerne højere – op til 24 bit / 48 kHz)

Arrangementet er gratis og det afholdes på dansk. II The event is for free and it is held in Danish.

Mange tak til vores partnere II Huge thanks to our partners Frederiksberg KommuneKøbenhavns KommuneStatens Kunstfond og Frederiksberg Fonden.