Mit Trans Metro Express Mikkel Meyer

Nysgerrighed er drivkraften bag Mikkel Meyers elektroniske lydunivers. Fra samarbejder på tværs af kulturer og kontinenter over sammensmeltninger af forskelligartede genrer til nye tracks, der kun kan spilles af endnu-ikke-eksisterende maskiner. Mikkel Meyers lyd er støvet, tonerne er repetitive og spilles på fysiske maskiner – aldrig på en computer. Han læner sig op af moderne electronica og gammel acid-house. To modpoler, som bindes sammen af den umiskendelige varme analog lyd, der kommer fra hans store arsenal af synthesizere, trommemaskiner og effektpedaler.

Strøm inviterede i sommeren 2016 Mikkel Meyer til at komponere et unikt stykke musik til konceptet Trans Metro Express. Et halvt år inden koncerten havde han fået en video af metroturen i hånden og blevet bedt om at fortolke, det han oplevede. Helt eksklusivt fik vi lov til at optage settet og stille et par spørgsmål til Mikkel. Her er resultatet:

Strøm: Fortæl os lidt om tankerne bag de produktioner, du havde lavet til Trans Metro Express 2016. Hvilken stemning ville du gerne skabe for publikum?

Mikkel Meyer: I mit univers har tog og techno altid passet sammen. Titlen på arrangementet refererer jo åbenlyst til Kraftwerks ”Trans Europe Express”, og KLFs musikvideoer fra housens storhedstid i halvfemserne er også gode eksempler. Jeg forestiller mig, at de her elektroniske pionerer må have været inspireret af de mekaniske rytmer, og den industrielle power et tog har. Så jeg besluttede mig for arbejde med den polyrytmik, der opstår, når togets mekaniske dele går ind og ud af i hinanden – kun holdt sammen af technoide 4/4 beats til gulvet. Derudover brugte jeg lyden af nøgne synths uden så meget rumklang og effekter. Lidt som pionerende gjorde det i 80’erne, men selvfølgelig opdateret til 2016. Så det var det univers og de referencer, jeg arbejdede ud fra med et klart mål om at lave en fest på turen.

“I mit univers har tog og techno altid passet sammen. Titlen på arrangementet refererer jo åbenlyst til Kraftwerks ”Trans Europe Express”, og KLFs musikvideoer fra housens storhedstid i halvfemserne er også gode eksempler.“

Strøm: Inden turen får artisterne udleveret en video, der viser metroturen. Hvordan brugte du den video som inspiration til at sammensatte dit set?

Mikkel Meyer: Videoerne viste glimt af stemningen fra tidligere år og hvilke muligheder, der er, når et tog hopper og danser. Det er jo en rimelig kamikazeagtig situation, når der kastes et kæmpe anlæg og masser af mennesker ind på meget lidt plads, så det var ret inspirerende på den måde. Men jeg brugte faktisk mest tid på at suse strækningen frem og tilbage med et stopur – hovedsageligt for at se om der var oplagte stemningsskift undervejs. Folk skuler ret ondt på én, når man sidder og tager tid mellem stationerne, og metroen er faktisk heller ikke helt knivskarp med tiden. Jeg prøvede at forestille mig, hvordan man kunne lave et fedt flow, der kunne tage folk i hånden og få dem til at feste med. Mine ture gav mig et godt overblik over forløbet, mens videoen var med til at give mig en stemning at pejle efter.

Strøm: Metrotoget var som altid pakket til bristepunktet i år. Er der et specielt moment som du husker fra turen?

Mikkel Meyer: Helt overordnet var toget jo fyldt til bristepunktet med glæde, så man blev helt varm om hjertet. Men på et tidspunkt begyndte folk at hoppe i takt, så toget nærmest hoppede afsted på skinnerne. Det var som at være i en tegnefilm, hvor fysiske love ikke eksisterer. Et hoppende tog er en setting så langt væk fra begrebet ’offentlig transport’ som overhovedet muligt, og det var en lækker respons at få på livesettet.

“At komponenterne er crap, rent ud sagt, giver synth-boxen en personlig karakter, som man ikke kan finde i software på en laptop.”

Strøm: Som den eneste til Trans Metro Express i år indebar dit set-up ikke en computer. Hvorfor traf du det valg?

Mikkel Meyer: Det korte svar er, at det er sådan, jeg kan lide at lave musik. Jeg bygger selv mine analog instrumenter, og oftest er mine tracks bygget op omkring en nysgerrighed for at afsøge andre elektroniske klange og redskaber at performe med. Den synthbox, jeg havde med på turen i metroen, er tre analoge synthesizere bygget af de billigste elektroniske komponenter, jeg har kunnet finde. At komponenterne er crap, rent ud sagt, giver synth-boxen en personlig karakter, som man ikke kan finde i software på en laptop. Hele min lyd, og den måde jeg laver tracks på, er bundet op omkring fysiske maskiner med analoge kredsløb. En ny musikalsk idé starter ofte med, at jeg må udtænke og bygge en maskine til det formål, og i den proces er et af kravene, at de skal være til at tage med ud og spille live også.
For mig er det vigtigt at instrumenter er sjove at spille på, så de indbyder til, at jeg skal lave musik på dem, og derfor har de kun de funktioner, der er nødvendige for at afvikle mit live-set. Jeg føler, at jeg flyder sammen med maskinerne, når alle drejeknapper er i spil, som om de er en forlængelse af kroppen. Jeg ser dem heller ikke som maskiner, når jeg spiller eller laver musik, men i stedet mere som muligheder hvor mine hænder flyder hen og drejer på knapper.

Følg Mikkel Meyer på soundcloud.

Trans Metro Express 2016 blev præsenteret i samarbejde med Metro Service og Heineken.