Strøm anbefalinger: Le Gammeltoft

Med over 30 forskelige events, koncerter, talks mm. kan det være svært at navigere rundt i de forskellige Strøm-begivenheder. Vi synes selvfølgelig, man skal komme til dem alle sammen, men har man nu alligevel brug for en hjælpende hånd til vælge, så fortvivl ej. Vi har nemlig fået nogle kyndige Strøm-venner til at give deres top 3 anbefalinger ved dette års Strøm festival.

Le Gammeltoft er både DJ, radiovært og iværksætter. Le er oprindeligt kendt fra radioprogrammerne ’Unga Bunga’ og ’Input på P3’, og er i dag en uhyre populær DJ. I 2014 startede Le Gammeltoft sin egen radio, Heartbeats.dk, som i 2015 blev udvidet med et online-kultursite.

Der er særligt to artister på årets Strøm program, du ifølge Le IKKE skal misse, og hun forklarer her hvorfor:

Floating Points
”Vi har spillet Floating Points i radioprogrammet Blandede Bånd et utal af gange, og det er den slags musik, der virkeligt vokser på mig. Han er ikke bare MUST see under Strøm men i koncertåret 2018.”

Larry Heard
”Er du house eller disco fan, så det er umuligt at komme uden om legenden Larry Heard. Jeg har selv været rigtig meget til Mr. Fingers, og har spillet hans musik flittigt som DJ. Jeg vil elske at høre hans musik selection under Strøm.”

Words: Le Gammeltoft & Christiane Tetzlaff